Magi&Monstre

 Magi&Monstre-kampagne – grundforløbsprøve.
Til grundforløbsprøven på mediegrafikerudannelsen, skulle jeg udarbejde en kampagne for Giants Club.

Giants Club er en klub med fokus på figurspil, kreative hobbyer, at arrangere turneringer, workshops og andre events for nye og erfarne spillere.

Giants Club ønskede en kampagne, som reklamerer for deres event i City2, som er henvendt til børn og unge. Eventet gav introduktion til figurspil, figurmaling og havde fokus på leg og kreativitet i et trygt og hyggeligt miljø.

Produkterne var at designe et logo, en avisannonce i lokalavisen, en folder der reklamerer for eventet, en digital reklame der vises på skærme i City2, og en SoMe karrusel på Instagram.

Jeg fik rigtig god og lærerig feedback til eksamenen og jeg er klar til at dykke ned i lignende opgaver

I min designprocess af logoet, har jeg fået inspiration fra runer til bomærket. Bomærket er finurligt, magisk og nordisk. Jeg har taget udgangspunkt i runerne der symboliserer g og k.

Jeg designede t-shirts til medlemmerne fra Giants Club for ekstra synlighed til deres events.

Jeg designede en mulepose der kan bruges til opbevaring af figurspil, maling og andet tilhørende værktøj, så der kan udstråles tilhørighed når Giants Clubs medlemmer er til arrangementer.

I folderen har jeg haft fokus på at skabe en magisk stemning der passer til klubben og har derfor valgt at bruge en rulle pergament som et grafisk element, for at skabe dette.

I instagram karrusellen har jeg brugt den magiske stråle og bjergene i baggrunden, til at skabe sammenhæng mellem de forskellige slides.

Den digitale reklame er uden lyd, da den skal afspilles på skærme, hvor der ikke bliver afspillet lyd.

Klik her for at se videoen.