Nord
Denne opgave er fiktiv.
Nord er et dansk brand, der producerer eksklusive læskedrik inspireret af den danske natur. Hver måned sponsorerer Nord 10% af deres omsætning til Danmarks Naturfredningsforening, og de prioriterer bæredygtig produktion meget højt. Nord ønskede et logo og design af emballage. Nord ville gerne have et stilrent, skandinavisk logo der harmonerede med deres inspiration fra naturen.
Målgruppen er veluddannede voksne, de har en mellemlang eller lang vidergående uddanelse og derfor god økonomi. En af deres kerneværdier er at passe på naturen, og i deres hverdag vægter de bæredygtighed højt, og er vegetarer eller flexitarer. Målgruppen værdsætter stilfuldt design og spændende smagsoplevelser. Skov er en variant med smag af blåbær og gran, som er brygget med inspiration fra den danske sensommer.
Smagsvarianten Skov kan nydes iskold, eller blandes med gin for en forfriskende sensommer drink til de hyggelige danske sommeraftener.
Nords logo er rustikt og levende, for at afspejle naturen, som er en kerneværdi for Nord. Den milde grønne farve anvendt i logoet, er valgt ud fra ønsket om et nordisk, stilrent udtryk som samtidig trækker linjer til naturen.
Den rustikke og levende stil fra logoet, er taget med videre i resten af typografien der er anvendt på produktet. Her ses et eksempel fra smagen Skov som smager af blåbær og gran.
I logoprocessen har jeg lavet research på nordiske logoer, samt kigget på runer. Jeg har videre haft en proces i Illustrator, hvor jeg har undersøgt farver og finjusteret looket.
I min research proces blev jeg inspireret af grantræer, kogler og grene. Mønstret er inspireret af bark på grantræer, og giver et meget levende look til dåsen. Gradienten er valgt så det afspejler smagen, altså blå for blåbær og den brune afspejler barken på grantræerne.
